Regeringens finanslov for 2017 understreger, at videregående uddannelser politisk opfattes som et område der igen og igen kan skæres i frem for et, det er værd at investere i. Tankevækkende for et område, den nye minister ellers betegner som fremtidsministeriet
Med den netop vedtagne Finanslov 2017 ligger det nu fast, at de videregående uddannelser og dermed også professionshøjskolerne skal finde yderligere besparelser. Konkret forlænges den årlige besparelse på 2 pct. på det videregående uddannelsesområde med endnu et år frem til 2020.
På professionshøjskolerne betyder det samlet 1,2 mia. kr. færre over årene 2016 til 2020 til at uddanne dygtige dimittender til samfundsbærende job, og dermed at en lang række uddannelser får dårligere vilkår, som vil gå ud over fx kontakten mellem underviser og studerende.
Når uddannelserne rammes på kvaliteten, rammes også kvaliteten af den offentlige service til borgerne i bl.a. folkeskolerne, dagtilbud, på hospitalerne, og det går ud over vækst og jobskabelse over hele landet.
Besparelserne på 2 pct. årligt, det såkaldte omprioriteringsbidrag, blev indført med finansloven for 2016 og kommer efter en årrække med statslige effektiviseringsplaner og reduktioner i bevillingen pr. studerende. Taxameteret til undervisning er på 10 år faldet med 10 pct. før omprioriteringsbidraget blev en realitet.
Alene på uddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske betyder de 2 pct., at der over årene 2016 til 2020 skal findes besparelser på 575 mio. kr. Dertil kommer en række andre tiltag som begrænsning af taxameteret til internationale studerende, dimensionering og senest en indskrænkning i selvejet med investeringsrammer, som kan få betydning for institutionernes økonomiske råderum.
”Finansloven kommer altså oven i, at professionshøjskolerne allerede har effektiviseret og sparet i en årrække og derfor i forvejen rigeligt er udfordret på at opretholde den nødvendige kvalitet i uddannelserne. Et eksempel er læreruddannelsen, hvor man med reformen fra 2013 har lagt et højt ambitionsniveau for fremtidens folkeskolelærere. Det er sket uden ekstra finansiering til den nye opgave, selv om reformen er blevet kaldt et paradigmeskifte i den måde, folkeskolelærere skal uddannes på, ” siger formand for Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen.
Danske Professionshøjskoler glæder sig til gengæld over, at bevillingen til den anvendte forskning og udvikling på professionshøjskolerne fortsætter. Det har afgørende betydning for, at ny praksisnær viden kan udvikles til gavn for de kommende sygeplejersker, pædagoger, lærere, bygningskonstruktører, maskinmestre og andre professioner. Bevillingen bør dog forøges med 200 mio. kr. årligt, hvis de professionsrettede grund- og efteruddannelser skal stå på et opdateret og solidt videngrundlag.
”Både videngrundlaget og kontakten mellem underviser og studerende er afgørende for den kvalitet vi kan uddanne i. Derfor vil det også få betydning i den offentlige service og på fremtidens arbejdspladser, at besparelserne rammer uddannelserne de kommende år. Vi risikerer med andre ord at sætte ambitionerne om Danmarks som videnssamfund med en godt uddannet befolkning over styr,” siger Harald Mikkelsen.
For yderligere kommentarer
Harald Mikkelsen, formand og rektor for VIA 87551001 hm@viauc.dk
Tidligere udmeldinger om Finanslov 2017:
Kommentar til forslag til Finanslov 2017
Faktaark om konsekvenser af forslag til finanslov 2017
Se debatindlæg: Velfærdsuddannelser rammes hårdt af nedskæringer
