Nyuddannet lærer: Løbende kontakt til skolen var en gave

På sit sidste år af læreruddannelsen traf Lærke Schmidt Thomsen en beslutning. Hun ville starte i et såkaldt traineejob – et studiejob, hvor man arbejder fast på en skole, mens man studerer. For læreruddannelsen, som den er i dag, mangler kobling mellem teori og praksis, mere praktik og erfaring med at indgå i et team på en arbejdsplads, mener den nyuddannede lærere.

”Som trainee fik jeg i gennemsnit 13 timers undervisning om ugen på en skole i Gentofte og en mentor, jeg var koblet på. Vi var altid to, der stod for undervisningen, og jeg var både understøttende og nogle gange ansvarlig for det, der skulle ske. Det var en helt anden form for afprøvning, som jeg slet ikke fik på uddannelsen og i praktikken. Jeg var med til møder, og kunne vende med kollegaer, hvad der foregik i klasseværelset. Jeg fik skabt relationer til eleverne, og de vidste, hvad jeg stod for. Det, og hele kontinuiteten, der følger med i sådan et forløb, lærte jeg så meget af.”

Den unge lærer på 24 år kan mærke, at der er mange ting, der bekymrer de andre nyuddannede på skolen, som ikke bekymrer hende på samme måde. Håndtering af elever, samarbejdet om undervisningen og forventningerne til sig selv. Og 2 ud af de 8 nyuddannede lærere, der er ansat på samme tidspunkt som hende, har også allerede været sygemeldt, fordi presset blev for stort. Der er hun heldigvis ikke, for hun kender allerede til arbejdet på skolen, og det har ifølge hende været en kæmpe gave som nyuddannet.

Mere kontinuerlig praktik og bedre kobling til klasseværelset

Lærke Schmidt Thomsen synes, at praktikken var alt for kort og med for lidt sammenhæng til teorien. Hun ville ønske, at der var mere praktik som fx på pædagoguddannelsen. En lærerstuderende er i praktik 3 gange 6 uger.

”På uddannelsen lærte vi meget om, hvordan man skaber professionelle relationer, og hvad der er vigtigt for at få professionelle relationer, men det var der ikke rigtig mulighed for at prøve i praksis. Så snart man havde lært folk at kende, så var praktikken slut. Den var også vildt opstillet, for dem man sparrede med, de andre studerende i praktik, kendte lige så lidt til klassen og undervisning, som jeg gjorde. Der manglede også kontinuitet, så man kunne følge progressionen i undervisningen og blev en del af arbejdspladsen.”

Helt overordnet mener den nyuddannede, at koblingen mellem teori og praksis kunne være bedre. Hun kan faktisk kun huske en enkelt gang, hvor hun på studiet har været i direkte kontakt med elever. Det er rigtig vigtigt, at koblingen er der, for de gode øvelser på uddannelsen, kan virke dårlige ude i klasseværelset. På uddannelsen øver voksne med voksne og i rolige og opstillede situationer, men i klasseværelset er der måske 28 børn, og der skal tales i et sprog, så børnene forstår det.

Forældresamarbejdet er fortsat svært

Den nyuddannede oplevede i starten af traineeforløbet ting, der var svært. Der var årsplaner, fælles mål og læringsmål og begrænset tid til at forberede sig. Det gjorde det svært at være så ambitiøs, som de havde lært på uddannelsen, at de skulle være. Og så følte hun sig også på bar bund i forhold til forældresamarbejdet.

” Jeg synes stadigvæk, at det med forældrene er svært. For hvornår kontakter jeg dem, hvordan skal jeg kommunikere med dem og hvilke procedurer er der? Her skal du hele tiden lytte til din mavefornemmelse, og det er nok det, der gør det svært som nyuddannet, for den gode mavefornemmelse kommer ikke bare fra den ene dag til den anden.”

Den praksiserfaring hun har fået som trainee har hjulpet hende det første år som lærer, for hun har allerede været forberedt på mange situationer, været en del af et teamsamarbejde og kender årshjulet med blåuger (uger med lejrskole, projektopgaver osv.) og andre betegnelser, andre nyuddannede bruger tid på at sætte sig ind i. Traineeforløbet er kun en mulighed for få lærerstuderende i dag og er op til den enkelte kommune, men flere elementer kan med fordel tænkes ind i læreruddannelsen, så endnu flere bliver bedre rustet til lærerjobbet.

Brug for at kende sig selv bedre

Lærke Schmidt Thomsen synes, at ideen om et dannelsesfag er rigtig god, men der bør tænkes mere i aktuelle emner, og være mere fokus på lærerrollen.

”Jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi bliver kloge på os selv som mennesker og hvordan vi begår os i samfundet. Det er meget vigtigt, at du forstår dig selv, for så kan du også forstå andre bedre. Det samme gælder for samfundet. Du skal forstå samfundet, for at du kan være en aktiv del af det. Og så synes jeg også, at vi skal indoptage det, der rør sig i samfundet. Det kan fx være køn, opdragelse, ressourcer osv.”

Det er bl.a. noget, som forslag til en nytænkt læreruddannelse forsøger at tage højde for.

Tilmeld nyhedsbrev