Professionshøjskolerne: Øget fokus på teknologiforståelse

Danske Professionshøjskoler øger fokus på teknologiforståelse som en grundlæggende forudsætning for både fremtidens studerende, børn i folkeskolen og i samfundet i det hele taget.

Teknologiforståelse er en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i samfundet og i tilværelsen, og derfor øger professionshøjskolerne fokus på området. I første omgang er kræfterne målrettet læreruddannelsen, folkeskolen og den tilhørende vidensopbygning.

KONFERENCE 5. FEBRUAR: Teknologiforståelse som faglighed

Målet er bl.a. at sikre, at de studerende på professionshøjskolernes uddannelser har så stærke kvalifikationer på området, at de både selv kan begå sig i og bruge de teknologier, som er nødvendige i deres fag, og at de kan tage deres viden videre ud i de fag, hvor de senere skal arbejde, for eksempel i folkeskolen.

Som et led i det øgede fokus har Danske Professionshøjskoler og Danske Universiteter sammen formuleret en hensigtserklæring om kapacitetsopbygning omkring teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem.

LÆS MERE: Hensigtserklæring om teknologiforståelse.

Folkeskolen spiller en særlig rolle for udbredelsen af teknologiforståelse i samfundet. Derfor opfordrer professionshøjskolerne til, at teknologiforståelse bliver et selvstændigt fag i folkeskolen kombineret med, at teknologiforståelse bliver integreret i udvalgte fag.

Det første notat beskriver erfaringer med forskellige fagmodeller for teknologiforståelse på professionshøjskolerne og i skolens praksis. Og i det andet notat kan du læse om tidligere tiders erfaring med at indføre nye fag i forskellige fagmodeller.

Læs mere om den viden og de faglige overvejelser, der ligger til grund for professionshøjskolernes anbefaling i følgende to baggrundsnotater:

NOTAT: Erfaringer med nye fagområder i folkeskolen

NOTAT: Foreløbige erfaringer og viden om fagmodeller for teknologiforståelse på professionshøjskolerne og i skolens praksis

Læs også debatindlægget, som beskriver, hvorfor professionshøjskolerne anbefaler, at teknologiforståelse indføres som selvstændigt fag i folkeskolen kombineret med teknologiforståelse integreret i udvalgte af de eksisterende fag.

DEBATINDLÆG: Indfør teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen (bragt i Jyllands-Posten 2. december 2020)

I videoen nedenfor kan du blive klogere på, hvilken rolle teknologiforståelse spiller på læreruddannelsen. Her fortæller tre lærerstuderende fra Københavns Professionshøjskole, hvordan de selv arbejder med teknologiforståelse.  

 

Vi har også spurgt de tre kommende lærere, hvilke tanker de gør sig om teknologiforståelse. Se videoen for at høre mere om, hvad de tænker.  

Tilmeld nyhedsbrev