Puljen af potentielle ansøgere til velfærdsuddannelserne skal vokse for at uddanne tilstrækkeligt mange pædagoger, lærere og sygeplejersker til behovet i fremtiden.
Danmark kommer i fremtiden til at mangle hænder i de store velfærdsfag. Der er i forvejen lav ledighed blandt sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgivere, og der ses ind i en fremtid med flere børn og ældre samt færre unge til at søge uddannelserne. Derfor skal flere unge spores ind på velfærdsuddannelserne efter endt ungdomsuddannelse, og den store gruppe, der i dag ikke er en del af uddannelsessystemet, skal hjælpes bedre på vej. Der bliver brug for alle tilgængelige kræfter, hvis der i fremtiden skal være hænder nok i velfærdsfagene.
Som det fremgår af figur 1, bliver der behov for flere velfærdsmedarbejdere i takt med at demografien ændrer sig frem mod 2030. Tendensen varierer på tværs af landet, men det overordnede billede er det samme. Der kommer til at være flere børn og ældre, der efterspørger velfærdsydelser i daginstitutioner, skoler og sundhedsvæsenet. Samtidig bliver den pulje af unge, der søger ind på de videregående uddannelser, mindre i samme årrække.
Mangel på arbejdskraft rammer bredt
I forvejen er ledigheden indenfor de fire store velfærdsfag generelt lav. Der er forskel i efterspørgslen på arbejdskraft indenfor velfærdsfagene i de forskellige regioner, men flere steder er der på nuværende tidspunkt mangel på uddannet velfærdspersonale. Nedenfor, i figur 2, ses ledighedsgraden for dimittenderne fra de fire store velfærdsuddannelser sammenholdt med professionsbachelorer og kandidatuddannelser på universiteterne i alt.
Tænketanken Kraka har tidligere beregnet, at der med et stigende børnetal og et politisk ønske om minimumsnormeringer i 2025 vil være behov for mere end 9.000 ekstra pædagoger.
Der bliver ligeledes mangel på SOSU-hjælpere og -assistenter med udsigten til en aldrende befolkning. Ifølge beregninger, som KL har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, kommer der til at mangle ca. 40.000 SOSU’er i 2045. Det betyder, at der skal uddannes 3.000 flere SOSU’er årligt, end det er tilfældet i dag.
AE-rådet har ligeledes tidligere beregnet, at Danmark i 2025 i alt kommer til at mangle ca. 75.000 faglærte.
LÆS MERE: 700.000 uden uddannelse er en del af løsningen
Lige nu har næsten 700.000 voksne mellem 20 og 69 år kun en grundskoleuddannelse bag sig, jf. figur 3, og det er ikke et tal, der har rykket sig nævneværdigt i løbet af de sidste fem år. Der er derfor behov for, at flere unge og voksne anspores til at søge ind på uddannelserne.
Hf-uddannelserne er en vigtig fødekæde ind i velfærdsuddannelserne
På de fire store velfærdsuddannelser pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver optages der studerende med meget forskellige baggrunde, men en stor del af de optagne kommer med en hf-uddannelse i bagagen.
AE-rådet har for nyligt udarbejdet en analyse for Danske HF & VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening om hf-uddannelserne på VUC og disses samfundsmæssige bidrag. Her fremgår det blandt andet, jf. tabel 1, at ca. 90 pct. af hf-kursisterne enten er i gang med en videregående uddannelse eller i beskæftigelse 2 år efter endt hf-uddannelse. Det fremgår også af analysen, at hf-uddannelserne i høj grad er med til at give studiekompetencer til voksne, der ellers ikke ville have mulighed for at søge en videregående uddannelse – næsten 40 pct. af de studerende på hf-enkeltfag er således over 26 år.
AE-analysen beskæftiger sig også med hf-kursisternes uddannelsesvalg efter færdiggjort hf-uddannelse. Som det fremgår af tabel 2, vælger en stor del at søge ind på én af de fire store velfærdsuddannelser. Det gør sig således gældende for 23 pct. af dem, der har taget en to-årig hf, ca. 21 pct. af dem, der har taget hf-enkeltfag og ca. 42 pct. af dem, der har taget en uddannelsespakke.
LÆS MERE: VUC banede vejen til en sygeplejerskeuddannelse for Marianne
Tallene ovenfor antyder, at hf-uddannelserne er en særdeles vigtig fødekæde ind i velfærdsuddannelserne. Som det fremgår nedenfor, fylder studerende med hf-baggrund meget på de fire store velfærdsuddannelser. På pædagoguddannelsen er det fx næsten 25 pct. af de studerende, der har en hf-baggrund. Til sammenligning var kun 13 pct. af alle, der fuldførte en gymnasial eksamen i 2019 fra hf . Pædagoguddannelsen er således stærkt overrepræsenteret i hf-kursisternes valg af videregående uddannelse.
Det samlede billede viser, at der et potentiale for at møde fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft indenfor velfærdsfagene gennem især VUC. Det kan lade sig gøre, hvis den store pulje af unge og voksne, der alene har gennemført grundskolen, kan spores ind på hf-uddannelserne.
