Af Per B. Christensen, Jesper Fisker, Camilla Wang og Harald Mikkelsen, Danske Professionshøjskolers formandskab.
Indlægget er bragt i Altinget d. 18. december 2023.
Tomme stole på landets sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelser truer fundamentet under vores fælles velfærdssamfund. Det er nu, vi skal finde sammen om ambitiøse og brede reformer, så vi i fremtiden uddanner flere og dygtigere fagprofessionelle. Status quo er ikke en mulighed, lyder budskabet fra Danske Professionshøjskolers formandskab.
Det danske velfærdssamfund står ved en skillevej. Enten beslutter vi os for at gøre det langt mere attraktivt end i dag at uddanne sig til og gøre karriere som fx sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer. Eller også bevæger vi os mod et samfund med alt for få fagprofessionelle til at tage sig af vores syge, børn og ældre med både omsorgsfuldt nærvær og høj faglighed.
For os er status quo ikke en mulighed. Tværtimod er der brug for at tænke i helt nye baner, så flere unge ser de spændende faglige og personlige muligheder, der ligger i fx at blive en rigtig dygtig sygeplejerske, hvor man hver dag arbejder professionelt og målrettet med at gøre en positiv forskel for syge og ældre. Målet skal være at få flere unge til at søge mod de professionsrettede uddannelser, så vi uddanner til det, som samfundet har behov for. Derfor var det en rigtig god nyhed, da regeringen i sin nyligt fremlagte 2030-plan fremhævede, at der er brug for et ambitiøst reformarbejde bl.a. i form af et kvalitetsløft af velfærdsuddannelserne, så der i fremtiden er nok dygtige fagprofessionelle.
I den offentlige debat er der de senere år opnået konsensus om, at der er behov for en reform af pædagoguddannelsen. Det er vi helt enige i. Ikke mindst på grund af, at søgningen mod uddannelsen er faldet med 39 pct. siden 2015, ligesom frafaldet efter første studieår er steget fra 10 pct. i 2015 til 15 pct. i 2021.
Hvad færre er klar over er, at sygeplejerskeuddannelsen og en række andre professionsuddannelser på sundhedsområdet, står med præcis de samme udfordringer. Siden 2015 er de unges søgning mod seks ud af otte sundhedsuddannelser på professionshøjskolerne faldet drastisk. Det gælder fx sygeplejerske-, fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelsen, som alle har oplevet et fald i søgningen på omkring 40 pct. Samtidig er frafaldet på fx sygeplejerskeuddannelsen efter første studieår steget fra 13 pct. i 2015 til 19 pct. i 2021. En udvikling, der harmonerer meget dårligt med ambitionerne om et dansk sundhedsvæsen med et højt fagligt niveau og kapacitet til at løse opgaverne.
Derfor er det helt afgørende, at det ambitiøse reformarbejde, regeringen har lagt op til, også omfatter sundhedsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen, hvis vi skal imødegå de store samfundsudfordringer, vi står overfor på sundhedsområdet. Fx kan vi, ifølge Robusthedskommissionen, forvente godt 300.000 flere ældre over 80 år i 2050, hvilket er dobbelt så mange som i dag, og dermed mange flere, der skal behandles for kroniske sygdomme og multisygdom. Også psykiatrien står overfor et nødvendigt og langsigtet løft. Psykiske lidelser udgør i dag omkring en fjerdedel af den samlede sygdomsbyrde i Danmark, men fordi der allerede i dag er personalemangel i psykiatrien, må alt for mange vente længe på den hjælp og behandling, de har brug for. Det har store konsekvenser for den enkelte, deres familier og for vores samfund.
For os er status quo ikke en mulighed. Tværtimod er der brug for at tænke i helt nye baner, så flere unge ser de spændende faglige og personlige muligheder, der ligger i fx at blive en rigtig dygtig sygeplejerske, hvor man hver dag arbejder professionelt og målrettet med at gøre en positiv forskel for syge og ældre.
Men også på skole- og dagtilbudsområdet venter der store samfundsudfordringer forude. Fx står landets folkeskoler over for betydelige udfordringer med at inkludere flere børn og unge med særlige behov ligesom VIVE og EVA i en stor national undersøgelse har konkluderet, at kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø i fire ud af ti daginstitutioner er utilstrækkelig i forhold til at understøtte de yngste børns udvikling og trivsel.
De mange og store udfordringer på tværs af vores velfærdssamfund – fra sygehuse og psykiatrien til børnehaver og skoler, kalder i den grad på flere – og endnu dygtigere – fagprofessionelle. Den barske, men sande virkelighed er bare, at vi allerede i dag og de næste mange år vil mangle unge og voksne til at løfte disse vigtige opgaver i vores velfærdssamfund.
For første gang i mange år står vi nu med mange tomme stole på de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet stort set over hele landet med kritiske konsekvenser for velfærden. En analyse, som DAMVAD Analytics i 2021 har lavet for Danske Professionshøjskoler, har vist, at der i 2030 kommer til at mangle mere end 35.000 uddannede lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Analysen medregner ikke de markante fald i søgningen til uddannelserne i 2022, og situationen vil således med de seneste ansøgningstal være yderligere forværret.
Vi er helt bevidste om, at der mangler arbejdskraft i mange sektorer i vores samfund. Et fornyet fokus på at tiltrække flere internationale studerende er nødvendigt, men erstatter ikke behovet for ambitiøse uddannelsesreformer, der får flere unge til at se det attraktive i at blive fx sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver. Dét valg er i dag forbundet med mindre prestige, færre muligheder for at videreuddanne sig og gøre karriere sammenlignet med valget af en universitetsuddannelse. Det ved de unge. Og det ved vi andre også godt, hvis vi skal være ærlige. Sagen er, at vi i Danmark i de seneste to årtier har hyldet videnssamfundet og undladt at prioritere uddannelser og arbejde med fokus på mennesker. I dag er det sådan, at jo længere man bevæger sig væk fra det konkrete arbejde med den toårige eller den ældre kroniske patient, des bedre uddannelsesmuligheder, løn og prestige.
Danske Professionshøjskoler mener, at tiden er inde til ambitiøse uddannelsespolitiske reformer, der gør Danmark i stand til at indfri ambitionerne om høj kvalitet i vores børnehaver, skoler, sociale tilbud, sygehuse og ældrepleje. Der findes ingen snuptagsløsninger, men mindst to tiltag trænger sig på:
For det første investeringer, som styrker professionsuddannelserne, gør dem mere intensive og engagerende samtidig med, at de rykkes tættere på den virkelighed, der uddannes til. Det indebærer bl.a. flere undervisningstimer på mindre hold, mere brug af simulation i undervisningen, hvor de studerende – i omgivelser der afspejler hverdagen fx på et hospital eller en børnehave – bedre kan øve situationer og scenarier, de senere skal ud at tage ansvar for. Sammen med bedre praktik skal det også være med til at forebygge, at for mange studerende falder fra uddannelsen.
For det andet udvikling af nye videreuddannelses- og karriereveje på højt niveau og tæt på de borgere, som det hele handler om. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at mellem 12 og 20 pct af de unge, som har overvejet, men fravalgt sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- eller læreruddannelsen, som én af årsagerne til fravalget har angivet, at karrieremulighederne ikke er gode nok. Derfor har de kommende reformer også til opgave at sørge for, at unge studievælgere kan forvente lige så mange spændende karriereveje og muligheder for livslang læring – som er tæt på praksis og fører ind i professionerne – hvis de vælger en professionsuddannelse, som hvis de vælger en universitetsuddannelse.
Vores budskab til Christiansborg er klart: På professionshøjskolerne er vi klar til at yde vores, og vi er for længst i fuld gang med at tænke nyt og udvikle mere attraktive uddannelser. Men udfordringerne er for store og komplekse til, at vi kan løse dem alene. Der er derfor behov for, at Christiansborg kommer på banen med brede og ambitiøse reformer, der kan blive en gamechanger i vores bestræbelser på at sikre flere og dygtigere fagprofessionelle til fremtidens velfærdssamfund.
