Søgningen til velfærdsuddannelserne falder
Søgningen til de fire store velfærdsuddannelser er faldet de seneste år. Det største relative fald ses på pædagoguddannelsen, som er Danmarks mest søgte videregående uddannelse: I 2019 havde 5.146 kvalificerede ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 25 pct. siden 2014.
På sygeplejerskeuddannelsen var der 4.506 kvalificerede ansøgere i 2019, svarende til et fald på 13 pct. siden 2015. På læreruddannelsen var der 2.373 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2019, svarende til et fald på 6 pct. siden 2016, mens der på socialrådgiveruddannelsen var 2.713 kvalificerede 1. prioritetsansøgere i 2019, svarende til et fald på 12 pct. siden 2016, jf. figur 1.
Der er regionale forskelle på udviklingen i antal kvalificerede 1. prioritetsansøgere. På eksempelvis pædagoguddannelsen er de største relative fald på Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden (32 pct. siden 2014) og på VIA University College i Region Midtjylland (30 pct. siden 2014). På sygeplejerskeuddannelsen er de største relative fald i antal kvalificerede 1. prioritetsansøgere på Professionshøjskolen Absalon i Region Sjælland (25 pct. siden 2015) og på Københavns Professionshøjskole (21 pct. siden 2015).
Særligt lærer- og pædagoguddannelsen har ledige pladser
Optaget på de fire store velfærdsuddannelser har ligget relativt stabilt med en svag stigning de seneste år. Det skyldes bl.a., at pædagog‐ og sygeplejerskeuddannelsen er dimensionerede af hensyn til antallet af praktikpladser. Det betyder, at der er et politisk bestemt loft over antallet af studiepladser, som professionshøjskolerne må udbyde, så det sikres, at alle studerende kan komme i praktik. Læreruddannelsen har reguleret optag, som sikrer en fordeling af ansøgerne på de forskellige udbudssteder. Formålet er en fordeling af ansøgerne til læreruddannelserne på de forskellige udbudssteder og ikke at lægge et samlet loft over antallet af studerende, som kan optages på uddannelsen. Det regulerede optag fastsættes efter indstilling fra Danske Professionshøjskoler.
LÆS MERE: Rekrutteringen til vigtige velfærdsuddannelser går den forkerte vej
Særligt på pædagog- og læreruddannelsen har der været et stigende antal ledige pladser ved sommerens optag de seneste fire år, jf. figur 2. I sommeren 2019 var der ca. 2.200 ledige pladser på læreruddannelsen, og på pædagoguddannelsen var antallet lidt over 800 svarende til en stigning på hhv. 3 og 28 pct. siden 2018.
Der er regionale forskelle, og langt de fleste ledige pladser i sommeren 2019 var på Københavns Professionshøjskole i Region Hovedstaden, hvor der var lidt over 600 ledige pladser på pædagoguddannelsen og tæt på 700 ledige pladser på læreruddannelsen.
Uddannelserne har mulighed for at fylde de ledige pladser op med studerende, der optages efter sommerens optag i et såkaldt efteroptag. På læreruddannelsen udgør efteroptaget ca. 25 pct. af det samlede optag.
Anm.: Ledige pladser er opgjort som forskellen mellem dimensionering og de tilbudte studiepladser pr. 30. juli det pågældende år. Det reelle optag er typisk højere end tilbudte studiepladser, da ledige pladser fyldes op af efteroptag.
Kilde: KOT Hovedtal 2019 og Uddannelses- og Forskningsministeriets oversigt over uddannelsesspecifik dimensionering
Færre unge de kommende år øger rekrutteringsudfordringen
Befolkningsfremskrivninger viser, at der i hele Danmark frem mod 2030 vil være færre unge og flere småbørn og ældre. Frem mod 2030 vil der være 9 pct. færre 17-årige i hele landet og samtidig 17 pct. flere børn på 0-6 år og ca. 60 pct. flere 80+ årige ift. 2019, jf. figur 3. De største stigninger forventes at ske i Region Hovedstaden.
Det vil påvirke efterspørgslen efter arbejdskraft i fx dagtilbud, skoler og på sundhedsområdet i de kommende år. Aktuelt mangler der arbejdskraft indenfor flere af de store velfærdsområder, som professionshøjskolerne uddanner til.
LÆS MERE: “Det er en problemstilling, vi som samfund skal tage meget alvorligt”
Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser for 1. halvår af 2020 mangel på sygeplejersker på Sjælland, Fyn og i Hovedstaden og mangel på pædagoger i Hovedstaden.
De nyuddannede kommer i beskæftigelse
De nyuddannede fra velfærdsuddannelserne har gode jobmuligheder. Det fremgår af ledighedstallene, som viser, at langt de fleste nyuddannede er i arbejde umiddelbart efter endt uddannelse, jf. figur 4.
De nyuddannede sygeplejersker har en ledighedsgrad på 1,1 pct. målt i 4-7. kvartal efter endt uddannelse, mens gennemsnittet på videregående uddannelser er 11,5 pct. Der er regionale forskelle på ledigheden.
LÆS MERE: Kampagne blandt unge skaber synlighed om velfærdsuddannelser
